Svømning

Få en effektiv vejrtrækning i crawl

Vejrtrækning, det volder besvær for mange svømmere, der først som voksne har stiftet bekendtskab med crawl. De er der to årsager til, og dem vil vi se på i det følgende.

For det første; Hvis du ikke når at få pustet ordentligt ud under vandet, så har du ikke plads til at tage en dyb indånding, når du trækker vejret. Så får du ikke ret meget ilt ind, og så vil du blive meget forpustet.

For det andet; Kan din vejrtrækning ødelægge balancen. Hvis du drejer hovedet for meget, så mister du balancen, Hvis du ikke allerede har set den forrige video om balance, så anbefaler vi, at du ser den først, før du går videre.

Pust ud

Det første du skal have styr på, er det her med at få tømt lungerne helt under vand, sådan, at når du drejer hovedet, så skal du alene hive luften ind og tage hovedet ned igen. Det er vigtigt, at du ikke puster ud mens du drejer hovedet, det skal du helst være færdig med idet du drejer hovedet op for at trække vejret.

En god måde du kan starte med at øve dig på er ved at svømme balanceben - meget gerne med finner. Her skal du simpelthen bare ligge og tænker på, at du skal have pustet helt ud inden du drejer hovedet for at trække vejret.

Hold balancen

En god måde, hvorpå du kan øve dig i ikke at dreje hovedet for meget når du trækker vejret, er at svømme en-arms-crawl. Du svømmer med én arm fremme, mens du tager crawl armtag med den anden. Når du så trækker vejret, skal du sørge for kun at have det ene brilleglas over vandet. Det er lidt svært at kontrollere, om du gør det, for du er vant til at se med begge øjne. Prøv alligevel at lukke det øje, der skal drejes over vandet. Hvis du lukker det øverste øje, så kan du se, om det nederste øje er under eller over vandet.

Det er vigtigt at have styr på balancen i sammenhæng med vejrtrækningen, både når du svømmer en-arms-crawl, men sandelig også når du svømmer sammensat crawl. Prøv at øve dig i kun at tage det ene brilleglas over vand, når du tager en vejrtrækning – også når du svømmer sammensat crawl.

Når du arbejder med vejrtrækning, så koncentrer dig udelukkende om vejrtrækning. Du kan ikke tænke på 3, 4, 5, ting på én gang og have det nødvendige fokus. Derfor vær opmærksom på, når du arbejder med din vejrtrækning og med at puste ud eller med ikke at dreje hovedet for meget. Du kan fx godt svømme en bane, hvor du starter med kun at tænke på vejrtrækning, og når du synes det kører, så kan du begynde at sætte min rotation på. Det er fint, men tag én ting ad gangen, og så kan du langsomt bygge ovenpå.

Vejrtrækningsrytme

Mange svømmere her gennem tiden hørt deres træner sige, at man i crawl skal trække vejret for hvert 3. armtag. Den myte kan vi lige så godt få aflivet med det samme.

Det er vigtigt at trække vejret skiftevis fra side til side, hvis din vejrtrækning forhindrer dig i at rotere ordentligt med skuldrene. Men hvis du roterer lige meget med dine skuldre, uanset om du trækker vejret til en bestemt side eller ej, så er det ikke vigtigt om du trækker vejret for hvert 2. eller hvert 3. armtag. Vejrtrækning skiftevis til højre og venstre side hjælper svømmeren il at rotere tilbage efter endt vejrtrækning, det er rotationen der er vigtig, ikke hvilken side vejret trækkes til.