Svømning

Skab fremdrift i crawl

Mange svømmere har forståeligt nok stort fokus på fremdrift., men hvis du arbejder med fremdrift uden at have balance og vejrtrækning på plads, så svarer det til, at du prøver at lære et nyt sprog uden at kunne bogstaverne.

En dygtige konkurrencesvømmer kan opnå mellem 15 og 25 procents fremdrift fra bensparket. Men svømmer du crawl til motionsbehov eller endog blot under elite niveau, så er det armtaget der altovervejende giver dig fremdrift.

Gennem de sidste 20-25 år har man fundet ud af, at den gamle snak om at lave s-armtag, er forældet. Målet nu er således, at du skal gå efter en høj albue tæt på kroppen, og så et direkte tryk tilbage. Samtidig skal hånden lave en lille bevægelse konstant, som gør, at den hele tiden kommer til noget frisk vand, du kan få fat i.

Et effektivt armtag

En god øvelse til at øve fremdrift, specifikt møntet på armtaget, er en-arms-crawl, hvor du svømmer med den inaktive arm strakt frem foran dig. Den øvelse har du også lavet i forbindelse med både balance og vejrtrækning, så den skulle du gerne være bekendt med.

Det er vigtigt, når du svømmer en-arms-crawl med en passiv arm, at du skaber fremdrift. Det sker ved at du sørger for at får en høj albue på, så du har underarmen og hånden til at trykke på vandet. Ikke kun hånden, som mange har, når de taber albuen.

Så frem med armen, op med albuen og tryk direkte tilbage. Det er en god idé, når du svømmer en-arms-crawl med fokus på fremdrift, at tage svømmefødder på. Derved får du lidt mere fremdrift og du kan nemmere koncentrere sig om at gøre det rigtigt med den arm, der trykker gennem vandet.

Noget af det vigtigste i forhold til fremdrift og i forhold til armtaget generelt er, at hånden altid skal være i forlængelse af underarmen. Hånden skal ikke ligge og lave alle mulige fiks-fakserier uafhængigt af resten af armen. Den skal altid fungere i forlængelse af underarmen,

Derfor skal du have fokus på at få hånden og underarmen til sammen at trykke på vandet i armtaget. En god måde at øve det på, er ved at svømme knytnævecrawl. En øvelse, hvor du svømmer med knytnæverI den øvelse er meget af fremdriften fra hånden fjernet, og så vil du meget bedre kunne mærke, om du overhovedet bruger armen til at trykke med. Når du først får skabt fremdrift med knyttede næver, så trykker du også på vandet med underarmen.

Høj albue, god vandføling

En god øvelse når du skal øve armtaget med begge arme, uden at skulle tage hensyn til balance, hedder underskate. Øvelsen går ud på, at du ligger udstrakt på maven i vandet, nærmest en form for hundesvømning, men bare med et fuldt crawl-armtag. Du tager et fuldt armtag - hele vejen frem og hele vejen tilbage, hvor du arbejder med den høje albue.

Øvelsen kan både laves med hovedet oppe, og med hovedet nede. Hvis hovedet er oppe, så kan du se, om du gør det rigtigt med albuerne, hvis hovedet er nede, så er det nemmere at holde balancen. Hvis du har svært ved den her øvelse, så start med hovedet nede og med svømmefødder på, og prøv lige så stille at arbejde henimod at have hovedet oppe uden svømmefødder på.

Underskate kan med fordel også lave med finger-paddles. Det er meget nemt at mærke om du trykker med den forreste del af hånden, hvis du har finger paddles på. Og derfor også om du har forudsætningen for at få en høj albue.