Lær crawl med Crawlfit
Crawlfit er et træningskoncept målrettet personer, der kan svømme, men som gerne vil lære eller blive bedre til at svømme crawl.
Crawlfit konceptet består af træningsforløb på tre fordskellige niveauer. Hvert niveau består af 12 lektioner, som indeholder både teknik- og konditionsøvelser.
Øvelserne i Crawlfit henvender sig til svømmere på forskellige niveauer og kan hjælpe alle videre uanset udgangspunkt. Til hver Crawlfit lektion findes en eller flere videovejledninger, der illustrerer øvelserne. I videoerne ses svømmere på forskelligt niveau, der udfører øvelserne efter bedste evne.
Niveau 1 er for dig som...
- ... er nybegynder i at svømme crawl
- ... gerne vil have grundteknikken på plads
- ... gerne vil kunne svømme 200 m crawl
Niveau 1 består af 12 programmer á 30 minutters varighed.
Niveau 2 er for dig som...
- ... kan svømme crawl
- ... gerne vil forbedre din teknik
- ... gerne vil kunne at svømme 1000 m crawl
Niveau 2 består af 12 programmer á 45 minutters varighed.
Niveau 3 er for dig som...
- ... har styr på teknikken, men gerne vil være endnu bedre
- ... gerne vil forbedre din tid
- ... gerne vil kunne svømme 2000 m crawl
Niveau 3 består af 12 programmer á 45 minutters varighed.