Åbent vand events
Vil I gerne afholde et åbent vand-event i jeres klub? Vi har samlet en række erfaringer og gode råd, som forhåbentlig kan gøre opgaven overkommelig. Alle klubber kan nemlig afholde åbent vand-events.
Et åbent vand-event er et arrangement, hvor der svømmes i åbent vand. Der kan svømmes forskellige distancer, på forskellige lokationer, og der kan svømmes på tid, eller eventen kan være sat op som en oplevelsestur.
For at gøre det lettere for svømmeklubber uanset størrelse at give sig i kast med åbent vand-events, har vi udarbejdet en drejebog.
Indhold i drejebogen
I drejebogen kan I finde mere information om følgende centrale emner:
- Eventlokation
- Tilladelser
- Distancer og ruter
- Organisering
- Sikkerhed
- Kommunikation
- Markedsføring
- Udstyr
Ud over drejebogen har vi samlet en række dokumentskabeloner og skemaer, som kan understøtte jeres arbejde med event-forberedelse og event-afvikling. Her finder I værktøjskassen.