Hop I Havet med Susanna Søberg
Susanna Søberg har skrevet bogen ’Hop i havet’, der handler om vinterbadning og de gavnlige effekter af at bade og svømme i koldt vand. Den er solgt til oversættelse i 13+ lande. Læs om hendes forhold til vinterbadning og hvorfor det er godt for krop og (måske) sjæl.
Susanna Søberg er forsker og har skrevet ph.d. om det sunde brune fedt og vinterbadning. Hun arbejder som post doc på Københavns Universitet, og er selv aktiv vinterbader. Men hvad kom egentlig først? Forskningen eller vinterbadningen?
- Min interesse for vinterbadning opstod qua min forskning. Jeg begyndte at forske i det brune fedt, og fik faktisk interessen ved at jeg læste i litteraturen, at hvis man opholder sig koldt over længere tid, så kan man faktisk få mere af det sunde brune fedt. Det synes jeg var ret interessant, og så kom jeg til at tænke på, at hvis man opholder sig meget i koldt vand, så kunne det tænkes at vinterbadere har mere brunt fedt eller en anden aktivering af det brune fedt. Så det var faktisk sådan det kom ind i billedet.
- Men først efter at jeg havde været i gang et par år begyndte jeg selv rigtigt at vinterbade. Så blev jeg lokket, og så tænkte jeg, at så måtte jeg hellere lige prøvet det også.
- Jeg synes jo i dag, at det er helt fantastisk. Jeg kan godt forstå, hvorfor folk der starter med at vinterbade får lyst til at lave alt muligt andet bagefter. Det er lige præcis den der glæde, der kommer af at vinterbade, som man får bagefter og som giver noget energi. Og så får man lyst til at gøre noget mere. Man får lyst til at gå i gang med noget andet sport måske, eller man får lyst til at spise sundere.
- Jeg kan ikke forklare, hvorfor det er den tendens vi ser, men det hænger nok sammen med de her ’glædeshormoner’ som kommer ud i kroppen. Mange vinterbadere beretter om den forøgede energi, og som vi også kan se i litteraturen, at man får ud af at opholde sig koldt eller vinterbade eller gå i kolde brusebade. Den energi kan man så forvalte på andre aktiviteter.
Sådan kommer du i gang med at vinterbade
Her får du Susanna Søbergs gode råd til, hvordan du langsomt kommer i gang med at vinterbade:
- Man skal forberede sig, og det kan gøres ved fx at starte med kolde brusebade, som har vist sig at have en gavnlig effekt på fx sygedage. Så start med at gå i kolde brusebade. Det kan man også gøre, hvis man har hjerteproblemer og har talt med sin læge om det. Start med det, og så kan man øge gradvist med nogle sekunder hver dag, og i løbet af noget tid, så er man måske kommet op på 30 sekunder, hvilket har vist sig at have en gavnlig effekt på energi niveau og det har vist sig også at booste immunforsvaret.
- Man kan også starte med at gå i vandet i sommermånederne, og så kan man fortsætte hen over efteråret og ind i vintermånederne med at gå i det kolde vand. Det er en lidt mere blid overgang for ens system at tage tilvænningen fra om sommeren og ind mod vinteren.
- Hvis man er lidt mere hardcore, så starter man om vinteren, men det anbefales ikke, hvis man har hjerteproblemer.
Det brune fedt
Kan du fortælle lidt om, hvad det brune fedt er? Og hvad gør det for os?
- Det brune fedt, er et sundt fedtlag, som vi har siddende oppe under vores kraveben og ned langs vores rygsøjle. Det sidder også omkring hjertet og nyrerne – altså omkring nogle af de indre organer.
- Det brune fedt er ’brunt’, fordi det faktisk har mange af sådan nogle små ’energi-fabrikker’ inden i sig. Energifabrikkerne aktiveres ved fx kuldepåvirkning. De her energifabrikker går så i gang, og når de aktiveres, tager de sukker og fedt fra blodbanen. Energifabrikkerne har sådan en brunlig farve, og det er det, der gør det brune fedt ’brunt’.
-Så har vi også noget der hedder det ’hvide’ fedt. Det fungerer egentlig modsat. Det hvide fedt ophober energi, mens det brune fedt bruger energi.
Fysiologiske gevinster
Hvad er den vigtigste fysiologiske gevinst ved vinterbadning?
- Den vigtigste fysiologiske gevinst ved vinterbadning kan vi ikke sætte en finger på præcist. I og med at vi ikke ved, hvad det gør over en længere periode. Derfor kan vi ikke sige, at det eller det, er det vigtigste. Men vi har målt på vinterbadning over en kort årrække, og det vi ser er, at der er en tendens til en højere insulin-følsomhed. Det synes jeg er en rigtig vigtig effekt, og det kan meget vel hænge sammen med at man får aktiveret sit brune fedt ved at hoppe i koldt vand og derved øger sin energiforbrænding. Men også ved at man får aktiveret sine muskler mere.
- Så det er i virkeligheden nok den her balance mellem aktivering af muskler og aktivering af det brune fedt, som gør, at man øger sin energiforbrænding; og det er en interessant og god effekt af at vinterbade! Så er der selvfølgelig også humøret, som er den anden gevinst, som jeg synes er ret vigtig.
Mentale gevinster
Har I undersøgt de mentale gevinster ved at vinterbade?
- De mentale gevinster ved at hoppe i koldt vand er ikke så velundersøgt. Der er ikke lavet rapporter over, hvad der sker, hvis du følger nogle, der aldrig har vinterbadet, og hvad der så sker over en periode, hvis de begynder at vinterbade. Fx kunne det være interessant at se på, om vinterbadning kunne afhjælpe depression.
- Der er lavet en case-rapport om den her ene kvinde fra England, som har vinterbadet i et år, og som faktisk har kunnet smide sin medicin, på trods af at hun har været depressiv og taget meget medicin. Så der er et lovende studie, der ligger på det her, og det kunne være interessant at gå videre med.
Kuldechok-respons og kuldetilvænning
Susanna Søberg forklarer Kuldechok-respons og kuldetilvænning:
- Der sker det, når man går ned i det kolde vand, så aktiverer man sin ’kulde-chok’ respons, og hvis man er helt ny vinterbader, så vil man opleve, at man hurtigt begynder at hyperventilere, lige så snart man faktisk træder ned i det kolde vand.
- I huden sidder der en masse kulde receptorer, som sender et signal til ens temperaturregulerende center, som hurtigt fortæller: ’Det er iskoldt, det er faktisk farligt!’ Og så aktiveres vores ’kæmp-eller-flygt’ respons. Det betyder, at vores blodkar i det yderste hudlag trækker sig sammen, og i løbet af omkring 20 sekunder, har kroppen faktisk fået bedøvet nerveenderne ude i huden, og så begynder ens vejrtrækning at blive lidt langsommere igen, og så kan man meget bedre være nede i vandet.
- Det er det ’Kulde-chok-responsen’ gør rent akut, lige når man går ned i vandet.
- Når man så har vinterbadet over lang tid, så kan man opbygge det der hedder ’kuldetilvænning’. Mange har nok set garvede vinterbadere gå ned i vandet og nærmest ikke hyperventilere overhovedet, de siger bare lige ’Huu!’ og så er de nede i vandet og kan bare svømme rundt.
- Det har de opbygget ved at blive ved med at udsætte sig for den her kulde. Dvs. at de har fået en metabolisk etablering i kroppen, så man har vænnet sig til det og ens nor-adrenalinniveau har stabiliseret sig - og kortisolniveauet ligeså. Man har lært kroppen at gå i koldt vand, og lært kroppen, at det ikke er så farligt. Det gør så, at man kan være der en lille smule længere.
Personlige gevinster
Hvad har vinterbadning givet dig?
- Personligt har vinterbadning haft en overraskende betydning for mig. Jeg har altid været en frossen-pind. Jeg har altid syntes at kulde det var helt forfærdeligt, men det er faktisk sådan, at jeg fryser meget mindre, nu hvor jeg er blevet vinterbader, og det har noget at gøre med ens kuldetilvænning.
- Det er sådan, at bare fordi man går i koldt vand, så bliver man faktisk ikke koldere, men ender faktisk i sidste ende med at blive varmere, og det sker, fordi man har den her tilvænning over noget tid. Tilvænningen kommer ret hurtigt, så hvis man allerede har vinterbadet noget tid, måske 3-4 gange, så vil man opleve, at ens kuldechok-respons allerede er meget mindre, man hyperventilerer meget mindre af at gå i det kolde vand, og på den måde opbygger man en tilvænning til kulden.
- Det betyder fx at jeg personligt har lidt nemmere ved at bevæge mig i det kolde vand, gå i den kolde vind og får lidt mindre kolde tæer.