Fra vandskræk til åbent vand

Lille skub, stor forskel

På en varm sensommerdag i august sidder Lone Tanggaard og Lisette Jessen på å bredden ved Silkeborg Vandrehjem. De har lige svømmet deres første kilometer i åbent vand. Det er særligt imponerende når man tænker på, at de for et år siden ikke kunne svømme. Men det har et YouTurn forløb hos Them Svømmeklub fået ændret på, og selv om Lisette Jessen fik et venligt men bestemt skub af svigerinden Lone Tanggaard, så er hun bestemt glad for at hun kom afsted:

- Jeg syntes det var godt at få et lille skub. Det var også sådan lidt grænseoverskridende, fordi det var i svømmehallen, og med min størrelse og sådan noget. Men det har været fantastisk! Især da vi nåede til det punkt, hvor vi skulle snakke om at bryde nogle grænser. Der skete der virkelig noget. Jeg turde fx ikke at springe i fra kanten, slet ikke ude på det dybe. Og jeg vidste ikke hvorfor.

Lisette Jessen var bestemt ikke ene om at have udfordringer med at komme i vandet. Der var flere på holdet, der havde svært ved at komme i vandet:

- Vi stod tre voksne damer over 40 og tudede, fordi vi ikke turde, og da vi så fik budt grænsen, så var det jo bare fantastisk. Den ene hun kunne slet ikke svømme, men hun gjorde det alligevel.

I gang med svømning

Lone Tanggaard havde læst om Them Svømmeklubs YouTurn forløb den lokale ugeavis. Hun var nytilflyttet til området, og tænkte at hun ville finde på noget, hvor hun kunne møde nogle nye mennesker. Også hendes svigerinde Lisette Jessen skulle med, for Lone tænkte, at hun også kunne have godt af at komme ud og være lidt aktiv: ”Så jeg meldte os til, og så ringede jeg bagefter til hende og sagde ’Vi skal afsted i morgen, og jeg har betalt, så det er bare at dukke op!’ … og så blev vi enige om, at det var en god idé.” siger hun med et smil på læben.

Der var ikke noget egentligt pres omkring vægttab og fremskridt i svømmeduelighed. Det hele handlede om at tage fat om vaneændringer – et lille skridt ad gangen. Og det gav pote både for Lone, Lisette og de andre deltagere på YouTurn holdet. Lisette husker især én øvelse:

- Der var sådan nogle specielle bælter i svømmehallen, hvor vi lærte at løbe i vand og sådan noget, og det gjorde bare, at man blev ryg ved at være ude på det dybe. Man fik et helt andet forhold til vand på den måde. Man bruger kroppen på en anden måde, når vi sådan skulle løbe i vand.

- Det er det mest fantastiske at løbe, for som tyk kan du jo ikke løbe, for du får ondt i knæerne, og babserne de hopper, og det hele det skvulper. Men det kan du i vand. Alting kan lade sig gøre i vand. Selv din badedragt bliver for stor i vand. Det var helt vildt at prøve og mærke, at der var noget man ku’. Det har været helt vildt fantastisk.

Trænerne har stor betydning

Hverken Lisette Jessen eller Lone Tanggaard er i tvivl om, at trænerne på holdet skal have en stor del af æren for succesen. Lone Tanggaard tanggård siger det kort og påræcist:

- Der har virkelig været meget opbakning fra dem. Det er ikke noget med at de har punket os med at vi skal tabe 10 kilo inden en vis dag. Nej, det er bare en livsstilsændring med motionen og kosten og vanerne. Det har givet en masse energi som man ikke havde før, og som man ikke troede man havde.

Og Lisette Jessen er enig:

-At det så er kommet, i hvert fald for mit vedkommende, undervejs, det er jo bare et plus, for du bliver så positiv oppe i dit hoved, at du kun kan tabe dig af det!

- Og nu sidder vi her i dag og har svømmet 1000 meter crawl, fordi vi kan! Det siger vores træner hele tiden. Jeanette, hun siger: ”Ja, fordi vi kan, så tager vi en tur mere!”

Vild fremgang

Lisette Jessens fremgang har været hurtig, men det har også overrasket hende selv:

- Jeg kunne ikke engang svømme crawl for to måneder siden. Jeg troede jeg skulle dø første gang. Man skal lære det der med at tage luft ind og puste ud, og hold op det er svært. Og så skal det passe med dine arme.

Lone Tanggaard nikker anerkendende:

- Og du vidste ikke at du ku’, men det ku’ du!

- Jeg synes også at det med at melde sig til sådan noget som Himmelbjergsvøm, hvor vi står som meget nye, i forhold til mange af de andre, der er med, det er egentlig også lidt fedt. At turde melde sig til. At turde tænke, at vi kan lige så meget som de kan. Det er bare et spørgsmål om at tage springet. Det synes Jeg er lidt sejt.

Og Lisette Jessen slutter af:

- Jeg vidste da godt, at jeg ville blive den sidste… eller næstsidste, men det er jo lige meget. Jeg skulle bare gennemføre, fordi jeg havde besluttet mig for at jeg ville gennemføre. Det tog bare den tid det tog. Og alligevel, så syntes jeg at jeg svømmede hurtigt. Pludselig tænker man jo ikke på det med luften mere, man svømmer bare. Når man er nået dertil, så tror jeg man er nået langt.