Diabetiker og åbent vand-svømmer: Umuligt uden havtaske

Jeg har type 1-diabetes, og så kan jeg godt lide at svømme udenfor. Så er der jo mange der tænker: Kan man det, når man har type 1-diabetes? For der er jo noget, der hedder højt og lavt blodsukker, og hvordan styrer man så det? Jamen jeg har fundet en måde.

Sidste år begyndte jeg at svømme hernede i Lynghøjsøen. Det er en lille sø, der ligger i Roskilde. Det er en gammel grusgrav, så den er rigtig dyb på midten. Men jeg svømmer omkring to kilometer ude langs siderne af søen, for så er jeg hele tiden tæt på bredden, og det er faktisk rigtig, rigtig vigtigt for mig som diabetiker.

Sådan bliver det muligt

Noget af det som gør, at det kan lade sig gøre for mig som type 1-diabetiker at svømme, det er min havtaske. Hvis jeg ikke havde min havtaske, så ville det - i hvert fald for mig - være helt umuligt, for nede i havtasken, der har jeg mit blodsukkermålerapperat og jeg har mit druesukker.

Det betyder, at når jeg nu svømmer i søen, svømmer jeg hele tiden inde langs kanten, og så er jeg aldrig mere end 3-4 meter fra at kunne gå på land. Så kan jeg åbne havtasken, hvor jeg jo har mit grej, og så kan jeg måle blodsukker, og jeg kan, hvis uheldet er ude, spise noget druesukker.

Det er helt afgørende for mig, fordi det er det, der giver mig en sikkerhed når jeg er i vandet. Især fordi det er sådan for type 1-diabetikere, at man ikke altid kan mærke sit blodsukkerniveau i vandet, lige så godt som man kan på land. Men når jeg har pakket havtasken og har mit grej med, så tror jeg egentlig, at jeg har det ligesom de fleste andre, der er ude at svømme, for så ved jeg, at jeg er tryg og sikker. ’Jeg dør ikke af lavt blodsukker ude i den her sø. Jeg kan bare gå på land og måle det!’

En fantastisk oplevelse

Jeg syntes at udendørs svømning er fantastisk. Og det er fantastisk, ikke bare for diabetikere, men for alle. Fordi man er ude, man er i naturen, man er i vandet. Og det er rart. Altså for eksempel så hader jeg at løbe, men jeg elsker at svømme. Og det har jeg gjort siden jeg var 5 år gammel.

Jeg er født og opvokset på Bornholm, der skal man kunne svømme. Det er bare en naturlig ting for mig at gøre. Jeg har lavet rigtig meget sport i løbet af årene, men det var faktisk først sidste år, at min mand tog mig med herud til Lynghøjsøen, og sagde: ’Vil du ikke prøve at svømme sammen med mig?’ Og så tænkte jeg: ’Nårh ja, hvad pokker. Det bliver måske lidt pinligt, at ligge ved siden af en som crawler der ud af, men jeg gør det.’

Og det gør jeg faktisk. Jeg brystsvømmer to kilometer rundt langs bredden på en sø, og det tager en lille times tid, og det er super god motion.