Springsikker

Springsikker Trampetbasis - for idrætslærere

Hvornår:
1. aug 2019 kl. 08:00 - 31. dec 2020 kl. 08:00
Hvor:
DGI Østjylland Gymnastik & Fitness, Søren Frichs Vej 42B, 2. sal, 8230, Åbyhøj, Danmark
Nr.
202009553402

Få styr på brug af trampet i idrætstimerne



Det primære formål med uddannelsen er at øge sikkerheden i springgymnastikken via certificering af læreren. 

 

Hvad får du ud af det som lærer? Du: 

- opnår viden, indsigt og forståelse for de grundlæggende bevægelseselementer, der indgår i spring på trampet, således at eleverne opnår kropslige erfaringer/kompetencer til at mestre bevægelserne i spring på trampet. 

- får redskaber til at kunne skabe et udfordrende, spændende og alsidigt springmiljø. 

 

Teori og praksis: 

- Der lægges vægt på, at læreren er en aktiv del i kurset og ”mærker” det på egen krop. 

- Der vil være sammenhæng mellem teori og praksis. Dvs. teori i praksis. 

- Dette understøttes af gode eksempler, opgaveløsning samt refleksion. Dette sker bl.a. ved hjælp af en Case, med fokus på sikkerhedsaspektet omkring spring. 

 

Certificering: 

- Multiple choice test (konkrete spørgsmål til læst teori) 

- Metodikprøve (lærerens planlægning af træning – metodiske overvejelser) 

- Praktisk prøve – Fokus på modtagning 

- Mulighed for evt. reeksaminering på kursus 

 

Certificeringen er med til at uddanne læreren i spring og sikkerhed og er en kvalificering som Trampetbasis-lærer. Skolen eller uddannelsesstedet har dog i sidste ende ansvaret for kvaliteten af undervisningen og læreren. 

 

Videre forløb: 

- Trampetbasis er et uddrag af Springsikker-Basis kun med fokus på sikkerhed i brugen af trampet. Springsikker-Basis er fundamentet for de videre forløb på forskellige springuddannelser i DGI og GymDK regi. 

 

Springfærdigheder: 

Trampolin: (stor) 

- Hop og stop 

- Ball 

- Opspring ½ og 1/1 skrue 

- Split 

- Opspring samle knæ 

 

Trampet: 

- Opspring ½ + 1/1 skrue 

- Split 

- Opspring samle knæ 

- Salto til højt underlag  

 

Kontakt idrætskonsulent, Helle Klüwer for mere information og få svar på, hvad prisen for et forløb på din skole vil være: helle.kluwer@dgi.dk / 3032 9220.