Springsikker

Forlæns salto (lukket, hofte, strakt) mølle

Teknikstudie

Teknikstudie

Forudsætninger

Forudsætninger

Modtagning

Modtagning

Variationer

Variationer

Udførelse

Forlæns salto på måtte kan stå alene eller bruges i sammensætning før mølle/rondat/kraftspring eller efter et kraftspring. Det er vigtigt at forlæns salto som indgangssalto bliver stabil og ensartet, så overgangen til de efterfølgende spring ikke skal justeres til i hvert spring. Forlæns salto som indgangssalto skal helst være lang og ikke for høj, så tilløbshastigheden bevares og så tyngdepunktets bane i slutningen af springet er så flad som muligt.

Teknikstudie

Faseopdeling: 5 faser:

  1. Tilløb:
  2. Indspring:
  3. Afsæt: Afsættet skal være med næsten strakt krop og med armene oppe og lidt fremad. Den strakte krop medfører at afsættet især skabes af springbanen og det bliver dermed et hurtigt afsæt. Hvis saltoen skal være strakt kan gymnasten med fordel starte armene i lodret og trække dem aktivt ned mod vandret i selve afsættet. Det vil øge rotationshastigheden.
  4. Svævefase:
    Salto som enkeltstående spring: Kort efter afsættet lukkes sammen og foregår ved at bøje kroppen forover og føre armene ned for at tage fat i knæene, som samtidig bøjes. Der vil herved også forekomme en fleksion i hoften, men hoften skal dog ikke bøjes yderligere, så knæene trækkes op til brystet. Man skal nærmere have en fornemmelse af, at det er brystet, der søger ned mod knæene.Efter ca. ¾ salto begyndes udlukningen ved at hofte og knæ udrettes og armene føres frem og op.
    Indgangssalto: Samme sammenlukning som ovenstående, men ved udlukningen føres svingbenet tilbage og afsætsbenet føres lidt frem. Målet er at gymnasten ved landingen sætter fødderne på sprinbanen næsten samtidig, så begge ben samtidigt og aktivt kan føre kroppen videre i det efterfølgende spring.
  5. Landing/overgang:
    Salto som enkeltstående spring: Lidt stemstilling i landingen stopper rotationen i springet og der gives efter i knæene så energien absorberes og gymnasten står stille.
    Indgangssalto: Der landes i samme position som i et forhop. Så snart fødderne har kontakt til springbanen skal gymnasten aktivt søge videre i det næste spring, så den vandrette hastighed bevares.

Forudsætninger

Teknik: Rulle, afsæt med stemstilling

Biomekaniske aspekter: Da afsættet er meget kortvarigt stiller det store krav til timingen i afsættet. Dvs. hastighed, stemstilling og armenes bevægelse skal tilpasses, så springets længde, højde og rotation optimeres for at skabe en meget ensartet landing/overgang. Især ved saltospring er det tydeligt at rotationsmængden er konstant (se springbasis). Dvs. at kroppens position i luften bestemmer rotationshastigheden. Jo mere sammenlukket kroppen er, jo højere rotationshastighed og omvendt.

Primærfejl – fejlretning

Indgangssalto:
Springet bliver for højt, så overgangen til næste spring bliver tung.
Stemstillingen skal være mindre, så gymnasten skal læne sig lidt mere frem i afsættet.
Udlukningen sker for tidligt.
Gymnasten skal lave salto til samlet benlanding nogle gange og eller bed gymnasten fokusere på at trække det bagerste ben (svingbenet) tilbage for lave bendeling.

Risikomomenter

Ved overrotation af springet kan landingen på fødderne være ukontrolleret og der kan ske vrid i fodleddet (forstuvning).

Ved overrotation af indgangssalto kan der tillige ske overstrækning i knæleddet på det ben som først rører underlaget.

Ved underrotation af indgangssalto kan landing på det ene ben overbelaste knæleddet.

Modtagning

Som ved forlæns salto i trampolin. Hånden nærmest gymnasten placeres på maven og den anden placeres øverst på ryggen eller ved nakken. Når gymnasten mestrer starten af springet bør man i stedet sætte hånden tættest gymnasten under ryggen midtvejs i rotationen og den anden på maven, så man kan styre sidste del af springet og sikre landingen.

Metodik

Afsæt på springbane/springbræt/airtrack til forlæns rulle over saltoplint.
Samme som ovenstående men den ende af saltoplinten nærmest afsættet hæves 10-20 cm. Med tiden skal gymnasten lande på ryggen uden at sætte hænderne på. Gymnasten kan også lave bendeling på denne opstilling. Bendelingen skal udføres sent i rullen.
Afsæt på springbane/springbræt/airtrack til landing i softmåtter/grav. Lav en fast tilløbslængde på 5-8 m.
Samme som ovenstående men med bendeling til fx mølle.
Der fortsættes til hårdere landingsunderlag og hver gang der skiftes underlag landes først med samlede ben indtil landingen er sikker nok til at træne bendeling.

Transfer effekt

Saltoen har positiv transfereffekt til alle andre forlæns saltorotationer.

Variationer

Saltoen kan som i trampolin udføres i hoftebøjet og strakt position.

Der behøves ikke nogen særlig metodik for at træne disse spring udover at gymnasten skal beherske den lukkede salto. Ved strakt salto skal der betydelig kraftigere afsæt til at rotere den strakte krop og det er derfor vigtigt at armene føres aktivt ned i slutningen afsættet for at hjælpe med at skabe rotation. Nakken kan bøjes en lille smule så man tidligere kan orientere sig mod landingen.