MiniTon: Til træningen
Vi har gjort det nemt for dig at træne de badmintonglade børn og deres forældre - du behøver ikke engang have erfaring med at træne børn
Du kan hurtigt komme i gang med opstartsguiden og trænerbogen, som du kan hente helt gratis lige her:
> DOWNLOAD OPSTARTSGUIDEN GRATIS HER
> DOWNLOAD TRÆNERBOGEN GRATIS HER
Vil du have endnu mere hjælp til træningen (og begge ovenstående materialer i en god printet kvalitet), så er MiniTon-pakken en rigtig god løsning. Her finder I både inspiration til, hvordan I kommer godt i gang med MiniTon og giver børnene en spændende og sjov introduktion til livet som badmintonspiller.
Gennem sjove øvelser, lege og motorisk udfordrende aktiviteter oplever børn og deres forældre glæden ved badminton, fællesskabet og at være fysisk aktive sammen.
MiniTon-pakken (PT UDSOLGT):
Med MiniTon-pakken (pris: 649,00) får du:
1. MiniTon Trænerbogen
120 sider, der er fyldt med inspiration og gode ideer til:
- Sjove lege og motiverende øvelser - både med og uden bold og ketsjer
- Helt konkrete forslag til både øvelser, træningsplanlægning og afvikling fra start til slut
- Hvordan børnene får en super oplevelse, hver gang de er til MiniTon
- Hvordan børnene hjælpes til at udvikle deres grundmotorik og badmintonfærdigheder
- Hvordan forældrene med fordel kan inddrages bedst muligt i træningen
Med Trænerbogen i hånden kan I hurtigt planlægge en sjov, udfordrende og inspirerende træning. De forskellige MiniTon-øvelser er krydret med små historier, som skal vække børnenes fantasi og interesse, så træningen føles som en leg for både børn og voksne.
2. MiniTon Øvelseskort (5 sæt med 60 øvelser i hver)
Øvelseskortene giver dig mulighed for at vise øvelser og lege gennem børnevenlige illustrationer, der sætter gang i fantasien hos børnene. Illustrationerne er suppleret af en kort beskrivende tekst til forældrene, så de guides til, hvordan de bedst kan hjælpe til med øvelsen. På den måde bliver træningen mere dynamisk, da børn og forældre kan finde hjælp i Øvelseskortene.
Træneren kan bruge MiniTon Øvelseskortene til at understøtte sin træning ved at placere dem de steder i hallen, hvor de forskellige øvelser skal foregå. Øvelseskortene kan enten stilles på halgulvet eller hænges over nettet.
3. MiniTon Armbånd (til 15 børn - 5 til hver)
Som en del af trænermaterialet medfølger gummiarmbånd i forskellige farver. Træneren kan bruge armbåndene som bellønning til at synliggøre overfor børnene, at de udvikler sig (både socialt, motorisk og badmintonmæssigt), igennem træningen.
Det giver også børnene mulighed for at vise andre, hvad de har lært og være stolte af det. I Trænerbogen finder I forslag til, hvordan I kan bruge armbåndene.
4. MiniTon Opstartsguide
Opstartsguiden er en 7 trins-guide, der trin for trin hjælper jer godt igennem den indledende planlægning, markedsføring og rekruttering af børn og deres forældre, hvis I vil starte et nyt MiniTon-hold op. Benyt jer af markedsføringsmaterialerne til at reklamere for MiniTon-holdet i jeres lokalområde.
Bagerst i opstartsguiden er et arbejdsark, der kan hjælpe jer med at strukturere arbejdet og give overblik over forløbet, opgaver og ansvarsområder.