Badminton

Træneruddannelser - Få dygtige trænere

Det er sjovt at spille badminton, og badmintontræningen skal være sjov, spændende og udviklende. Træningen skal være udfordrende og varierende - og give dine spillere masser af succesoplevelser. Få inspiration til, hvilke uddannelser dine trænere kan komme på.

Basistræneruddannelsen

Vælg mellem:

  • Trænerkursus 1 til 3 er en grunduddannelse i badminton fordelt på tre weekendkurser. Det er for dig med spiller- eller trænererfaring, som har ansvaret for dette eget hold 
  • Frivillig badmintontræner-kurset  er et lynkursus, hvor du på 4-6 timer får de basale redskaber, der skal til lave og god badmintontræning for børn og unge. Kurset er for dig, som har begrænset eller ingen erfaring med badminton eller at være træner

Læs mere om Badmintonsportens træneruddannelser her

 

Talenttræneruddannelsen

Uddannelsens omdrejningspunkt er træning af unge talenter og udvikling af et godt talenttræningsmiljø. På uddannelse tilegner træneren viden om børns og unges udvikling og forudsætninger samt færdigheder indenfor teknisk, taktisk, fysisk og mental træning. at træneren kan planlægge tilrettelægge og gennemføre individuelt talentudviklingsforløb samt skabe og rød tråd mellem de forskellige alderstrin og klubbens træningshold.

Læs mere om talenttræneruddannelsen her


Elitetræneruddannelsen

Uddannelsen er bygget op om tre temaer, som alle i sidste ende handler om optimering af præstationen og træning til landsholdsspillere. Temaerne er træningsplanlægning og dosering, turneringsforberedelse og præstationsoptimering samt personlig udvikling og trænerrollen.

Læs mere om elitetræneruddannelsen her

Temakursus

MiniTon og senior – for dig med interesse i bestemte målgrupper

MiniTon-kurset klæder dig på til at træne børn og forældre i MiniTon på 4 timer.

Seniortræner-kurset giver dig på 5 timer konkrete værktøjer til at opbygge badmintontræning for seniorspillere.

Klubkursus

Skræddersy et trænerudviklingsforløb ud fra klubbens og træneres ønsker, behov og udfordringer.

Styrk Klubbens Træningsmiljø er fællesbetegnelsen for skræddersyet trænerudvikling på jeres hjemmebane i jeres klub.

Hvilke udfordringer møder I i jeres klub? Det tager vi udgangspunkt i.

Kontakt din lokale badmintonkonsulent, så tilrettelægger vi forløbet sammen med jer.

Læs mere om Styrk klubbens træningsmiljø