Skab en succesfuld badmintonklub
Har du brug for at udvikle din klub i den rigtige retning? Så har vi et godt tilbud til dig. ”Badminton – Bevæg dig for livet” har skabt et udviklingsforløb, der kan styrke din klub og gøre den endnu mere attraktiv – både nu og i fremtiden.
Udvikl din klub
At drive fremtidens klub kan være noget af en mundfuld at gå i gang med selv, men med den viden du har om din klub, kan vi sammen nå jeres mål. Ikke to klubber er ens, og derfor har vi skabt et fleksibelt forløb, der har en fast ramme, men som altid tager udgangspunkt i klubbens behov. Fælles for alle forløb er, at vi går grundigt til værks.
Få kompetent rådgivning hele vejen
Processen følges tæt af vores konsulenter, som er jeres rådgivere og sparringspartnere hele vejen og får jer guidet i mål. Konsulenterne er eksperter i klubudvikling og ved, hvad der skal til for at styrke netop en klub som jeres.
Vi kan for eksempel hjælpe jeres klub med:
- at etablere samarbejde med de lokale skoler
- at få skabt overblik klubbens opgaver med et årshjul og få fordelt opgaverne på flere hænder
- at motivere flere forældre og medlemmer med at løse småopgaver i klubben
Forløbet kan også rumme noget helt andet – lige netop det, I drømmer om i din klub. Via analysen finder vi med udgangspunkt i drømme og mål for din klub ud af, hvor vi skal sætte ind.
Tak for jeres super inspirerende input og for god ledelse af vores møder - Vi fik sat gang i nogle vigtige overvejelser og har fået et stort udbytte.
- Annette Kramer, bestyrelsesmedlem i Karlslunde Badminton