Kano, Kajak og SUP

Randers Roklub, Intro til Havkajak, hold 1

Hvornår:
26. aug kl. 17:00 - 11. sep 2021 kl. 16:00
Hvor:
Randers Roklub, Fjordgade 20, 8930, Randers NØ, Danmark
Hvem:
Alle fra 16 - 80 år.
Begynder, Letøvede
Nr.
202109514014

Er havkajak noget for dig?



Lørdag, d. 20. og søndag d. 21. juni, - begge dag kl. 8.00 - 16.00



Drømmer du om friheden på vandet, fantastiske naturoplevelser og nye fysiske udfordringer? Så er kajak måske lige noget for dig!



På kurset lærer du grundlæggende kajakfærdigheder om udstyr og sikkerhed samt prøver kræfter med forskellige øvelser og aktiviteter på vandet, der udforder dig både fysisk og mentalt.



Så er uddannelsen til DGI havkajakroer 1 noget for dig. Her lærer du som nybegynder eller let øvet basale ro- og redningsteknikker i havkajak.



Indhold: Fokus er lagt på vandtilvænning og undervisning i makkerredning, selvredning, skadesforebyggende roteknik, de almindeligste styretag og valg af udstyr, samt teori i, navigation, vejr, risikomomenter og førstehjælp.



Teknisk og praktisk indhold: 

Ind- og udstigning i kajak v. kyst og bro 

Vandtilvænning / wet-exit og tømning af vandfyldt kajak 

Makkerredning efter deltagerforudsætninger 

Selvredning med pagajflyder 

Lavt støttetag og lav sculling 

Drejetag, lavt Telemarksving og sideforflytning 

Stoptag og baglæns roning 

Effektiv skadesforebyggende roteknik 

Bugsering af anden kajak 

Svømme 150m med kajak på slæb i åbent hav, iført robeklædning



Teoretisk kursusindhold: 

Teoretisk kendskab til nedenstående temaer med henblik på ture langs kysten i Danmark. 

Udstyr (kajak, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr) 

Vejvalg og grundlæggende navigation med kort og kompas 

Vind og vejr, bølger mm. 

Risikomomenter ved havkajakroning. 

Førstehjælp og kuldeskader 

Færdselsregler på vandet og forholdsregler på land 

Søsportens Sikkerhedsråds relevante foldere udleveres evt. 



Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler, at du ALTID bærer vest, når du befinder dig på vandet.



Forudsætninger: Der er ingen adgangskrav til kursusdeltagelse, men vi henstiller til, at du kan svømme.



Hensigt: At give roeren et brugerniveau, som skal sætte denne i stand til at færdes fortroligt og sikkert i havkajak på ture langs kysten i lokalt og kendt farvand – i sommerhalvåret (maj – oktober).



Ansvar og forsikring 

Al deltagelse foregår på eget ansvar. Vi anbefaler, at du som deltager har en privat ulykkesforsikring i tilfælde af skader. DGI Kano & Kajak bruger erfarne og uddannede instruktører, som er med til at sikre forsvarlig undervisning.


Mebring skiftetøj, gerne løbetrøje eller lign. evt. vindtæt jakke, samt madpakke.

Deltagerbetaling på kr. 1500,- dækker kontingent i 2021 og kursusdeltagelsesmiley