Kano, Kajak og SUP

Lav et Støt Brysterne- eller Kuglerne-event

Få en hyggelig dag og vær med til at støtte op om den gode sags tjeneste med jeres eget lokale Støt Brysterne- eller Støt Kuglerne-event, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse.

Ønsker I at udbyde et eller flere events med fokus på Støt Brysterne- og/eller Kuglerne inden for kano, kajak eller SUP? Så er det muligt at gøre det i jeres egen forening.

Bevæg Dig For Livet - kano, kajak og SUP hjælper Kræftens Bekæmpelse i et samarbejder, hvor vi understøtter markedsføring af støtteevents for både Støt Brysterne og Mand-det-nytter (Støt Kuglerne).

Vi opfordrer jer til som arrangør til at finde trøjesponsorer, der donerer trøjer og tryk til jeres deltagere, så I ikke har denne arrangementsudgifter, og dermed donerer alle indtægter til Kræftens Bekæmpelse.

Finder I ikke en sponsor til trøjetryk, så giver BDFL KKS et tilskud på 3.000 kr. til trykning på trøjer. Det forudsætter dog, at I får påtrykt et BDFL-logo på jeres arrangementstrøje. 

For at få logo-filer med BDFL og hjælp til opsætning af invitation, markedsføring og tilskud til trøjetryk.

Kontakt Poul Danborg.

For spørgsmål og donation vedr. Lyserød lørdag (Støt Brysterne), så kontakt sekretariatet på:

tlf.: 35 25 35 12 eller e-mail: lyseroed@cancer.dk 

For at få mere vejledning om Lyserød lørdag, så klik ind her: https://www.cancer.dk/stoetbrysterne/lyseroedloerdag/frivillig/

 

For spørgsmål og donation vedr. Mand-Det-Nytter (Støt Kuglerne), så kontakt sekretariatet på:

tlf.: 35 25 75 00 eller e-mail manddetnytter@cancer.dk

For at få mere vejledning, så klik her: https://www.cancer.dk/manddetnytter/

Kontakt Poul Danborg fra Bevæg Dig For Livet for mere information og for at lave en aftale om et event.

 

Tilmelding til events

 Du finder listen og Støt Brysterne- og Støt Kuglerne arrangementer her.

Et eksempel på et event:

Eventet behøves ikke være stort og forkromet. Det kan designes til lige præcis jeres klub.

Saml et par af dine kammerater og design eventet:

  • Skal det være et løb, eller en “kajak-thon”, hvor deltagerne eksempelvis giver penge efter kilometer roet og ikke fokusere på tider og afstand?
  • Er det jeres lukkede arrangement i klubben, eller vil I gerne invitere andre roere i området (anbefales)?
  • Hvilken rute/ruter skal vi vælge?
  • Skal der være tilmeldingsgebyr, eller skal man bare møde op på dagen?
  • Skal der kunne købes trøjer

Sig det højt!

Når eventet er planlagt, så skriv om det på klubbens Facebook, hjemmeside og skriv en e-mail til medlemmer, og fortæl at alle i klubben mødes på dagen i jeres lyserøde tøj, klar til et løb på X antal km. Husk at skrive:

Forplejning: Overvej, om I vil tilbyde forplejning.

Antal kilometer: Overvej, hvor langt målgruppen kan padle eller ro.

Tilmelding: Bevæg Dig For Livet hjælper med at udarbejde en invitation.