Kano, Kajak og SUP

Hvad er Danmark Padler?

Danmark Padler er en landsdækkende event fra fredag d. 31. maj til søndag d. 9. juni 2024, hvor klubber, padlefællesskaber, instruktører, offentlige og private aktører sætter spot på padleaktiviteter på vandet.

Vi vil i løbet af en uge vise, hvorfor kajak, SUP og kano er idrætter, som vi elsker at dyrke og samtidig sætte spot på de skønne fællesskaber rundt i hele Danmark – både i og udenfor klubberne. 

Hvorfor laver vi ”Danmark Padler”?

I Danmark Padler har vi en ambition om, at vi vil skabe så meget aktivitet på vandet ude i klubberne i løbet af én uge. Vi vil vise, hvor skønt det er at sidde i kajakken og kanoen eller stå på padleboardet, og at alle kan være med. Ugen skal give et øget fokus på bevægelse og motion i vores skønne natur, klubber og fællesskaber, og hvorfor det at padle på vandet er helt unikt.

Der vil i løbet af ugen være aktiviteter for begynderen, der ikke har prøvet kano, kajak eller SUP før- og så har jeres klub mulighed for at lave et klubevent, hvor I f.eks. inviterer tidligere medlemmer ned i klubben igen. 

KOM OG PRØV - FOR BEGYNDERE

Har du lyst til at prøve kræfter med enten kano, kajak eller SUP? Foreninger fra hele Danmark stiller udstyr og instruktører til rådighed, så du - også som helt ny - får en sikker første tur på vandet. Det er helt gratis at deltage til kom-og-prøv.

> FIND ET ARRANGEMENT FOR BEGYNDERE HER 

Klubaktiviteter for nuværende - og tidligere - medlemmer

I løbet af ugen er det selvfølgelig også oplagt for jeres klub at lave aktiviteter for jeres nuværende - og måske også tidligere - medlemmer.

> Find inspiration her