Gris
SÅDAN LEGER I LEGEN:
Deltagerne står i en rundkreds og skyder bolden til hinanden, så den holdes i luften hele tiden. (Man kan evt. aftale, at bolden gerne må røre jorden én gang, hvis det bliver for svært). Den, som taber bolden på jorden eller er skyld i, at bolden mistes, får et bogstav: hhv. G, R, I og S.
Den spiller, der først ender på GRIS, skal kravle en omgang rundt om de andre og sige som en gris.
Man kan evt. gøre legen sværere ved at kaste og gribe med én hånd.