Foreningsudvikling

Flittig brug af Facebook giver pote i foreningslivet

Aktiv brug af fotos og video på de sociale medier giver flere medlemmer og styrker fællesskabet omkring sporten.

Pan Idræt og Copenwater er to idrætsforeninger i rivende udvikling, der har gode erfaringer med at bruge Facebook. Lyt med her i filmene, hvor de fortæller hvordan de gør, og hvad de får ud af det.

Copenwater har succes med synlighed på Facebook

Copenwater har succes med synlighed på Facebook

Pan Idræt har fået flere medlemmer gennem Facebook

Pan Idræt har fået flere medlemmer gennem Facebook

Ny idrætsforening får stor opmærksomhed på Facebook

Med knap 1300 følgere på Facebook og en medlemsstigning på 50 procent indenfor det seneste år, går det hastigt fremad for svømmeklubben Copenwater, der blev grundlagt i 2015. Det er på kort tid lykkedes for den nye forening af åbent vand svømmere at skabe positiv opmærksomhed omkring deres nye sport. Med en flittig produktion af video og fotos til Facebook, har de skabt et stærkt fællesskab omkring deres sport, hvor de svømmer, hygger og deler deres gode oplevelser med hinanden.

Mange forskellige sportsgrene på endnu flere platforme

Pan Idræt er en regnbuefarvet idrætsforening på Frederiksberg, som har succes med at bruge de sociale medier til at skabe både interesse og fællesskab omkring deres sportsaktiviteter. Stort set alle foreningens 26 forskellige idrætsgrene har deres egen Facebook-side, som de bruger flittigt. Her uploader de video og fotos fra deres træninger, og udskriver konkurrencer og arrangerer sociale begivenheder for deres medlemmer.

Få hjælp fra en konsulent til udvikling af din forening

Kontakt os for en nærmere snak om mulighederne.