Mangler du en sjov og fysisk aktivitet sammen med dine børn i weekenderne? Så har du nu muligheden.
Du og dit barn bliver præsenteret for og skal afprøve sjov og udfordrende træning, hvor både du og dit barn får sved på panden, tilpassede udfordringer og mulighed for at prøve nye bevægelsesmønstre.
Du kan bl.a. glæde dig til:
- Halvanden time med sjov og varieret træning målrettet både dig og dit barn (6+).
- Nye udfordringer i kuperet terræn
Arrangementet afholdes i samarbejde med foreningen CPH Outdoor, som er en del af foreningsbyen SLUSEN. På arrangementet vil en repræsentant fra foreningen fortælle om foreningens tilbud og mulighederne for træning og aktiviteter på land og til vands ved Foreningsbyen SLUSEN.
Arrangementet er en del af lanceringen af Naturpark Amagers nye fede outdoor-område ved Foreningsbyen Slusen. Ved spørgsmål kontakt projektleder Majken.Eskelund@dgi.dk
- Deltagelse kræver tilmelding.
- Mød op i iført træningstøj/sko som passer til vejret.
- Mødested: Ved Foreningsbyen Slusen ved Naturpark Amager.
- Kun 25 pladser til workshoppen, så skynd dig at sikre dig en plads.
- Man bliver opkrævet 100,00, hvis man udbliver uden afbud senest 7 dage før