På dette kursus fokuserer vi på musikken og koreografien. Hvordan finder du musik? Hvordan sætter du den sammen? Hvordan kan du bruge musikken til at understøtte træningen? Hvilke øvelser kan du bruge - og hvorfor skal du bruge dem?
Du vil blive præsenteret for, hvordan du laver musik fra Spotify og hvordan du kan mixe musik selv i eksempelvis programmer som Ableton.
Vi slutter af med af prøve det af på egen krop og kører et program, der er opsat i Intelligent Cycling og mixet i Ableton.
På dette kursus får du:
· Hvilken musik kan man bruge?
· Hvor får jeg den fra?
· Hvad må jeg bruge?
· Hvordan får jeg musikken ind i Intelligent Cycling session designer og bygger et program??
· Hvilke øvelser kan man lave?
· Hvilke beats er gode/dårlige?
· Hvad er det der mellemtakt?
Kurset starter med teori, i et teori lokale.
Vi slutter af med at køre en fælles masterclass: Vi cykler ca. 1 time med brug af forskellig musik - og bruger storytelling til at binde det sammen.
Dette kursus er en del af kursusdagen den 29. oktober i Tune.
På kursusdagen har vi samlet en række spændende Fitness og Gymnastik kurser på samme lokalitet, så du kan gå direkte fra en inspirationskilde til en anden.
Se hvilke andre Indoor Cycling kurser dagen bl.a. også byder på:
WATT inspiration - Indoor Cycling
Intervaltræning Indoor Cycling
Hvem skal jeg undervises af?
Jeg hedder Anders Djurhuus og har været bike-instruktør i 12 år. Jeg har været bike-entusiast væsentligt længere! Jeg underviser til dagligt i Lifeclub i Roskilde samt har min egen online kanal - Let’s ride Live! - hvor jeg laver biketimer online. Jeg har løbet maraton og gennemført Ironman og er generelt tosset med træning. Men jeg er også hjertepatient og kronisk syg og har derfor masser af forståelse for de udfordringer som “normale” deltagere bakser med!
Jeg har været ambassadør for Intelligent Cycling så længe de har været på markedet og laver en masse instruktion i Intelligent Cycling - blandt laver jeg videoer på deres Facebook side hvert kvartal omkring hvordan man bruger softwaren.Jeg kører også på en lang række af events rundt omkring i landet og elsker at nørde med musikken til mine programmer. Jeg mixer selv nogle af mine timer mens jeg bruger Spotify til musikken på andre timer.
Jeg glæder mig rigtig meget til at lære fra mig og til at inspirere og forhåbentlig får vi en fantastisk dag sammen hvor vi kan nørde bike på den helt store klinge!
Anders Djurhuus