Giv seniorer en optimal træning.
Seniorer har særlige muligheder og begrænsninger i forhold til træning i fitnesscentret, og det er vigtig viden i forhold til at kunne planlægge fitnessforløb for seniorer. På kurset bliver du klædt på til at træne seniorer og får viden om aldersrelaterede forandringer, mentale barrierer og nye muligheder for at træne seniorer, så de får fornuftige og varige resultater af deres træning.
Kurset kommer ind på emnerne styrke- og konditionstræning, balancetræning, hukommelsestræning (kognitiv træning) samt det sociale element i træningen.
Kurset er en overbygning og det forventes, at du har gennemført den 40 timers Fitnessinstruktøruddannelse fra Bevæg dig for livet - Fitness.
09.00-12: Velkomst og præsentation af seniorfitnessuddannelsen. Fysiologiske aldersrelaterede forandringer.
Træningslære - balance + hukommelse, Praktisk balance- og hukommelsestræning.
12:00-12.30: Frokost
12.30-15.45: Styrketræning til seniorer – praksis. Motivation og ældrepædagogik. Seniorfitnesstest- teori og praksis.
15.45-16.00: Pause
16.00-18.00: Aldersrelaterede sygdomme. Bækkenbund/inkontinens. Gennemgang af seniorfitnesskonceptet
18.00-18.30: Aftensmad
18.30-20.00: Konceptimplementering. Opsamling på konceptimplementering.
*OBS: Der kan forekomme ændringer i programmet.
Gitte Skovdal