WE WALK

Om We Walk

I uge 41 er der igen We Walk, når foreninger, institutioner, virksomheder og private på stier og stræder i hele landet går sammen i små og store gangfællesskaber. Så stempl ind i We Walk giv dit bidrag til både fællesskabet.

We Walk er for alle og går i al sin enkelthed ud på at få danskerne ud at bevæge sig sammen - med familien, naboen, kollegaerne eller kammeraterne. Store som små, unge som gamle kan være med, når alle inviteres ind i We Walk-fællesskabet.

Hvorfor? Fordi det er sundt for kroppen. Fordi den friske luft er godt for sjælen. Og fordi det er pærelet, socialt og drønhyggeligt.

"Vi forsøger med We Walk at få en masse mennesker ud af døren i hele landet. Der er så mange gode grunde til, at man skal gå. Det er bare sundt på alle måder – det holder kroppen og hjernen frisk," siger Thomas Lind, programleder for Bevæg dig for livet – Løb og gang, der står bag WE WALK.

Hele landet er med

Der vil løbende komme flere og flere gåture på landkortet, og snart er der arrangeret gåture i alle dele af landet.

"Det er super fedt igen at mærke, at folk bare vil det her! Glæden og stemningen spreder sig i hele landet. Alle kan jo være med. Det er bare på med et par fornuftige sko og så med ud at gå en tur," afslutter Thomas Lind.

Bliv en del af We Walk

Vær med til at sprede den gode stemning, få frisk luft og motion! Du kan både vælge let at arrangere en gåtur, eller du kan deltage i en af de mange gåture i hele landet. Vi ses.