Aktiv inspirationsdag til løbetræning
Dansk Atletik og DGI inviterer i regi af Bevæg dig for livet – Løb & Gang til en aktiv inspirationsdag for dig som løbetræner og for dig som interesserer dig for løbetræning lørdag d. 8 oktober 2022 kl. 09.00-16.00.
>TILMELD DIG INSPIRATIONSDAGEN
Deltag i en dag tæt pakket med viden og inspiration og bliv klædt på til løbetræningen. På dagen vil der være masser af inspiration til afvikling af din træning i foreningen. Der vil være oplæg til debat, erfaringsdeling og netværking, så du bliver endnu bedre rustet til dit virke som løbetræner eller planlægning af din egen træning.
Programmet er spækket med inspiration til en masse praktiske workshops. Sidst på dagen bliver der rig mulighed for at netværke med de øvrige løbetrænere.
Program
09:00-09:30 Morgenbrød og ankomst
09:30-09:50 Velkomst og intro (kurser og dagen i dag) v. Jakob Kvist, Bevæg dig for livet – Løb og gang
10:00-11:00 Praktiske sessioner – inspiration til træning 1 af 3
Løbestil og teknik, v. David Møller, konsulent Newbalance & Allan Zachariasen, tidligere eliteløber og nu konsulent i DGI Nordsjælland
Løb & styrketræning, v. Martin Skriver, konsulent i DGI Storkøbenhavn og stifter af ProSundhed
Svinetræning, v. Peter Löwenstein, underviser, stifter og idémand bag Svinetræning
11:10-12:10 Praktiske sessioner – inspiration til træning 2 af 3
12:15-13:00 Frokost
13:00-14:00 Praktiske sessioner – inspiration til træning 3 af 3
14:15-14:30 Kaffe & kage
14:30-15:30 Netværking – mød og tal med de deltagere på tværs, Igangsat v. Jakob Kvist & Allan Zachariasen
15:30-16:00 Opsamling og afrunding
Praktisk
Hvornår: Lørdag den 8. oktober 2022 kl. 9-16.
Hvor: Kursuscenter Brogaarden, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart
Hvem: Ingen forudsætninger. Kurset er målrettet løbetrænerer og løbere der har interesse for inspiration og afvikling af træning.
Hvor meget: 595 kr. per deltager inkl. forplejning hele dagen.
Tilmeldingsfrist: 31. august 2022 kl. 23:59