Løb

Her kan du blive RUNNERS-vært

Brænder du for at gøre en forskel i lokalmiljøet, og trives du i naturen og med mennesker generelt? Så skal du da være RUNNERS-vært!

Vi klæder dig på, så du i løbet af kort tid kan blive vært for dit eget gå- eller løbefællesskab. Kom med til en inspirationsaften, og bliv klogere på, hvordan du nemt og hurtigt kan skabe et sundt og socialt samlingspunkt lige netop der, hvor du bor.

Du får personlige kompetencer, praktiske øvelser og hjælp til følgende:

• Værtsrollen: Hvordan er man egentligt ’vært’, og hvilke greb kan du benytte?
• Øvelser: Konkrete tips til opvarmning og små lege, der kan gøre løbeturene sjovere.
• Praktisk hjælp til opbygningen af dine løbeture.
• Organisering af løbefællesskabet (praktisk hjælp til opbygning af eksempelvis Facebook-gruppe. Vi gør det sammen, hvis du medbringer en bærbar computer eller iPad).

At være RUNNERS-vært er frivilligt arbejde, men kompetencerne og oplevelserne er bestemt det hele værd. Inspirationsaftenerne er gratis, og vi byder både på en bid aftensmad og vand. Hvis du efterfølgende opretter et gå- eller løbefællesskab, får du endda også noget lækkert gå- eller løbetøj, så du er klar til at komme ud på stierne.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål, så tag endeligt fat i projektmedarbejder Kirstine Boderskov på mail eller på telefon: 79 40 47 73.

Læs mere om RUNNERS-værter her, hvor du kan se en video om Charlotte, der startede sit eget gå- og løbefællesskab i den fynske by Tommerup.