Kommuner

Kampagnemateriale: Dyrk venskabet i foreningerne

Kommuner, landsdele, foreninger og andre er velkomne til at bruge kampagnemateriale fra Bevæg dig for livet. Kampagnen kører i forbindelse med sæsonopstart.

Rundt om i de danske foreninger starter den nye sæson i disse uger op. I den forbindelse genudsender Bevæg dig for livet kampagnen ’Dyrk venskabet’, der opfordrer til at tage en kollega, nabo eller ven under armen og dukke op i den lokale forening.

I år har vi lavet en kampagneside, hvor man frit kan hente materialer til brug på egne sociale medier. Håbet er, at kommuner, landsdelsforeninger, forbund og lokalforeninger får lyst til at downloade grafikker og/eller linke til de film, der er lavet til kampagnen.

> MATERIALET FINDER I HER

Som kommune er I velkomne til selv at bruge materialet på jeres platforme. I må også meget gerne dele linket til kampagnesiden via jeres kommunikationskanaler til lokale foreninger.

På siden findes:

  • En foreningsfilm ’Dyrk Venskabet’
  • En kampagnefilm ’Efterlysning’
  • To grafikker, der opfordrer folk til at prikke til fx ven/kollega/nabo
  • Tekstforslag til brug ved deling af ovennævnte på sociale medier
  • Invitationer, som folk kan skræddersy og sende til fx ven/kollega/nabo

Vi håber, I og/eller jeres foreninger kan få glæde af materialet.